Mobning, hate og ærekrænkelse på nettet, sådan forholder du dig

Internettet har gjort det nemmere end nogensinde at dele meninger, billeder og følelser med hinanden. Men den samme åbenhed har også en bagside.

Mobning, hadefulde beskeder og direkte ærekrænkelser kan ramme alle, børn såvel som voksne, og ofte rammer det hårdere, fordi det foregår offentligt og bliver liggende. Hos SundFornuft.dk tror vi på, at den bedste beskyttelse er en blanding af ro, viden og konkret handling. Her er, hvordan du forholder dig.

Kend forskellen

Det er nyttigt at skelne mellem de tre ting, fordi de kræver lidt forskellig håndtering.

• Mobning er gentagne, bevidste handlinger, der skal såre eller udelukke en person, for eksempel hadbeskeder, udelukkelse fra grupper eller deling af pinlige billeder.

• Hate (hadefulde ytringer) er nedsættende angreb, ofte rettet mod en persons hudfarve, religion, køn, seksualitet eller handicap. Det kan både være strafbart og i strid med platformenes egne regler.

• Ærekrænkelse er, når nogen fremsætter usande, nedsættende påstande om dig, eller groft fornærmer dig offentligt. I Danmark er ærekrænkelse reguleret i straffeloven, og det kan i alvorlige tilfælde anmeldes til politiet.

Reager med ro, ikke i affekt

Den første reaktion er ofte vrede eller skam. Det er helt naturligt, men prøv at undgå at svare igen i kampens hede. At gå i clinch offentligt giver sjældent den oprejsning, man håber på, og det optrapper som regel konflikten og giver afsenderen mere opmærksomhed. Træk vejret, luk eventuelt computeren et øjeblik, og tag stilling, når du er faldet til ro.

Dokumentér, før du sletter

Det mest værdifulde råd er nemt at overse: gem beviserne, før du fjerner noget. Tag skærmbilleder af beskeder, kommentarer og profiler, og notér datoer, tidspunkter og brugernavne. Hvis sagen senere skal anmeldes til en platform eller til politiet, er denne dokumentation afgørende. Slet altså ikke beskederne, før du har sikret en kopi, også selvom det føles fristende at få dem væk med det samme.

Bloker, anmeld og begræns

Når beviserne er sikret, kan du tage kontrollen tilbage:

• Bloker afsenderen, så vedkommende ikke kan kontakte dig.

• Anmeld indholdet til platformen. Facebook, Instagram, TikTok, Snapchat og YouTube har alle indbyggede knapper til at rapportere mobning, hate og chikane, og de er forpligtede til at behandle anmeldelser.

• Begræns hvem der kan se og kommentere på dine opslag. Gennemgå dine privatlivsindstillinger, så kun folk, du kender, har adgang.

Hate og hadbeskeder på sociale medier

Hadefulde ytringer trives særligt på sociale medier, hvor afstanden til modtageren og muligheden for at gemme sig bag en anonym profil sænker tærsklen for, hvad folk skriver. Hate kan optræde som åbenlyse angreb i kommentarspor, men også mere skjult i private beskeder, i lukkede grupper eller som koordinerede angreb, hvor flere går efter samme person på én gang.

Forhold dig sådan: svar ikke direkte på provokationen, men brug platformens rapporteringsfunktion, der ofte virker hurtigere end et offentligt modsvar. På de fleste platforme kan du både skjule enkelte kommentarer, filtrere bestemte ord fra og slå kommentarer helt fra på et opslag. Hvis et angreb kommer fra flere profiler samtidig, så dokumentér hele forløbet, da det styrker både din anmeldelse til platformen og en eventuel politianmeldelse. Hadefulde ytringer på grund af for eksempel race, religion eller seksuel orientering er omfattet af straffelovens bestemmelser om hadtale, og de bør anmeldes.

Når det rammer unge

Børn og unge lever en stor del af deres sociale liv online, og derfor rammer digital mobning ekstra hårdt i den aldersgruppe. Det fortsætter efter skoletid, følger med hjem og kan føles, som om der ikke er noget fristed. Mange unge holder det desuden for sig selv af frygt for at miste adgangen til telefonen eller for ikke at blive taget alvorligt.

Som forælder er det vigtigste at skabe en åben dør, hvor barnet tør fortælle uden at blive mødt med løftede pegefingre eller med en telefon, der konfiskeres.

Spørg nysgerrigt ind, hjælp med at gemme dokumentation, og inddrag skolen, der har pligt til at handle på trivselsproblemer. For den unge selv gælder de samme grundregler: svar ikke igen, gem beviserne, bloker, og fortæl det til en voksen, du stoler på. Det er aldrig pinligt at bede om hjælp, og man behøver ikke stå alene med det.

Når det rammer voksne

Voksne tror nogle gange, at chikane på nettet er noget, der mest sker for unge, men det passer ikke. Voksne udsættes for stalking fra en tidligere partner, for hævnporno, for hetz i lokale Facebook-grupper og for usande beskyldninger, der kan skade både privatliv og karriere. Konsekvenserne kan være lige så alvorlige, og mange tøver med at reagere, fordi de er flove over at være blevet ramt.

Du har samme rettigheder som alle andre. Dokumentér forløbet, anmeld til platformen, og overvej at involvere politiet, hvis der er tale om trusler, vedvarende forfølgelse eller deling af private billeder. Bliver dit navn eller dit omdømme skadet af usande påstande, kan du både kræve indholdet fjernet og i alvorlige sager forfølge det som en ærekrænkelse. Tøv ikke med at søge professionel hjælp til at få fjernet indhold og til at vurdere dine juridiske muligheder.

Når det rammer virksomheder, og spørgsmålet om Trustpilot

Virksomheder møder en særlig udfordring, fordi deres omdømme i høj grad afhænger af, hvad andre skriver om dem online. Negative anmeldelser er en naturlig del af at drive forretning, og dem skal man tage seriøst og svare ordentligt på. Men der findes også en gråzone, hvor anmeldelser bliver direkte usande, chikanøse eller fremsat af nogen, der aldrig har været kunde, og det kan i værste fald være ærekrænkende.

På platforme som Trustpilot er det vigtigt at kende forskellen mellem en kritisk, men ægte oplevelse, som du bør besvare professionelt, og en falsk eller injurierende anmeldelse, som du kan flage. Trustpilot har en proces for at rapportere anmeldelser, der bryder med deres retningslinjer, for eksempel hvis de ikke bygger på en reel oplevelse, indeholder hadtale eller fremsætter ubegrundede beskyldninger om strafbare forhold. Svar altid sagligt og uden at afsløre fortrolige kundeoplysninger, dokumentér de anmeldelser, du mener er falske, og brug platformens rapporteringsfunktion frem for at gå i åben konflikt. Er der tale om en systematisk kampagne eller om påstande, der reelt er ærekrænkende, kan det være nødvendigt at søge juridisk bistand.

Hvornår skal politiet ind over?

Nogle ting hører ikke hjemme på en platforms anmeldeknap alene. Kontakt politiet, hvis du oplever:

• Trusler om vold mod dig eller dine nærmeste

• Deling af private eller intime billeder uden samtykke

• Vedvarende, systematisk forfølgelse (stalking)

• Grove, usande beskyldninger, der skader dit omdømme eller dit arbejde

I Danmark kan både trusler, ulovlig billeddeling og ærekrænkelse være strafbart. Du anmelder via politi.dk eller ved at ringe 114 (politiets servicelinje, ikke alarm). Er der akut fare, ringer du naturligvis 112. Bemærk, at vi hos SundFornuft.dk ikke er jurister, så ved alvorlige sager kan det være en god idé at søge konkret juridisk rådgivning.

Sådan hjælper Sund Fornuft

Hos Sund Fornuft arbejder vi hver dag på at gøre identitetsbeskyttelse tilgængelig for alle, uanset hvor man er i livet. Bliver du eller din familie ramt af eksponering, misbrug eller chikane online, står vi klar til at hjælpe med både det tekniske og det praktiske.

Helt konkret hjælper vi med at fjerne uønsket indhold fra nettet, herunder at slette dit online fodaftryk på platforme som Facebook, Instagram og LinkedIn, hvis nogen har eksponeret dig eller dit privatliv. Vi assisterer ved uautoriseret adgang og misbrug af dine billeder og personlige oplysninger, og vi vejleder i, hvordan du bedst sætter dine privatlivsindstillinger op. Gennem vores darkweb-overvågning scanner vi løbende internettets mørkeste kroge for tegn på, at dine data er kompromitteret, og du får besked med det samme, hvis noget dukker op. Skulle uheldet være ude, tilbyder vi adgang til juridisk rådgivning samt til vores tekniske eksperter inden for identitetsbeskyttelse og hackerbekæmpelse, så skaden kan begrænses bedst muligt.

Du kan læse mere om vores services på sundfornuft.dk, eller ringe til os på 9290 0099, hvis du har brug for hjælp. For online tryghed handler i sidste ende om sund fornuft.

Kort opsummeret

Bliver du ramt af mobning, hate eller ærekrænkelse online: bevar roen, dokumentér beviserne, bloker og anmeld, tal med nogen du stoler på, og involvér politiet, hvis der er trusler, ulovlig billeddeling eller alvorlige beskyldninger. Du har ret til at føle dig tryg, også på nettet.